Menighedsplejen i Rødby og omegn

EDC Poul Erik Bech Fonden støtter initiativer, der har til formål at gøre en forskel for andre. Menighedsplejen for Rødby og omegn er et godt eksempel herpå. Foreningen afholder aktiviteter året rundt, der har til formål at skabe gode oplevelser for familier, som ikke selv har midlerne til det.

Med en donation på kr. 18.000 vil EDC Poul Erik Bech Fonden gerne påskønne foreningens store frivillige arbejde og medvirke til, at udsatte børnefamilier fra Rødby og omegn får en uforglemmelig tur til Knuthenborg Safaripark, hvor de kan få nogle gode oplevelser og kan udvide deres netværk.

Pressemeddelelse:

Menighedsplejen i Rødby og omegn modtager donation: Udflugter og oplevelser til mindre bemidlede børnefamilier

Menighedsplejen i Rødby og omegn er en frivillig forening, som tager ansvar for sociale opgaver som at give økonomisk støtte til udsatte familier. Foreningen hjælper trængte og ressourcesvage familier gennem besøgstjenester og sociale arrangementer. I efteråret 2023 arrangerer foreningen en tur for mindre bemidlede børnefamilier til Knuthenborg Safaripark. Formålet med turen er at give disse familier en minderig dag med gode oplevelser. Foreningen har netop modtaget en donation på 18.000 kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden til finansiering af turen.

Med hjælp fra EDC Poul Erik Bech Fonden har Menighedsplejen i Rødby og omegn planlagt en hel dag med oplevelser, som giver de ressourcesvage familier mulighed for kvalitetstid uden bekymringer. Formand i Rødby og omegns Menighedspleje, Lone Søvndal, udtaler:

”Som menighedspleje er vi meget opmærksomme på de konsekvenser, som økonomisk tiltrængte familier kan opleve. Det kan nemlig være svært for disse familier at tage sine børn på udflugter, på grund af manglende økonomiske midler. Dette kan først og fremmest være frustrerende for børnene, hvis de ikke kan deltage i snakken om oplevelser med deres klassekammerater. På længere sigt kan denne følelse af udelukkelse fører til mistrivsel. Men de manglende udflugter og oplevelser, kan også være frustrerende for forældrene, hvis de ikke føler, de kan give deres børn de oplevelser, som de fortjener. Derfor er vi særdeles taknemlige for EDC Poul Erik Beck Fondens generøse donation, som særligt vil glæde de ressourcesvage børnefamilier.”

Et vigtigt frirum

Jesper Andersen, Partner og Afdelingsleder i EDC Poul Erik Bech Rødby, overrakte donationen til foreningen sammen med Sara Jakobsen, Partner og ejendomsmægler i Nakskov. De beundrer begge menighedsplejens arbejde og indsats, for at skabe et frirum med glæde og gode oplevelser for de lokale børnefamilier. Jesper Andersen siger: EDC Poul Erik Bech Fonden er stolte af kunne støtte foreninger, som arbejder for et større formål. Menighedsplejen i Rødby og omegn arbejder netop for et større formål, gennem deres besøgstjenester og sociale arrangementer. Derfor vil vi med glæde støtte foreningen med overskuddet fra EDC Poul Erik Bech Fonden.”

Sara Jakobsen, Partner og ejendomsmægler, MDE i Nakskov deler ligeledes samme begejstring for Menighedsplejens frivillige arbejde: ”Vi har stor respekt for, hvordan menighedsplejen dedikerer deres arbejde til at gøre en forskel for trængte børnefamilier. Foreningens udflugter og arrangementer giver både forældre og børn en pause fra en til tider bekymringsfuld hverdag.”

Modtager: Menighedsplejen i Rødby og omegn
Støttebeløb: 18.000 kr.
År: 2023
Website: https://foreningsportalen.lolland.dk/side.asp?wkid=lolland&side=3&mergeid=1&debtorinfoid=1152