Poul Erik Bech fonden støtter frivillige, som gør en forskel for andre. Børnebanden i Ganløse & Omegn er et godt eksempel herpå. Med hjertet på rette sted gør de et stort arbejde for at gøre julen lidt bedre for økonomisk trængende familier i Ganløse og omegn. Børnebanden er en frivillig organisation, der indsamler midler og penge til at støtte og hjælpe udsatte børn i Ganløse og omegn, så de får en opvækst på så lige vilkår som muligt med deres jævnaldrende. Foreningen samarbejder med Ganløse skole og Ganløse-Slagslunde Kirke. De er i øjeblikket i gang med at samle bidrag ind til julehjælp til de trængte familier. Julehjælpen består af mad til juleaften og dagene derefter, samt godter og gaver til børnene.
Modtager: | Børnebanden i Ganløse & Omegn |
Støttebeløb: | 10.000 kr. |
Sted: | Danmark |
År: | 2021 |
Website: | boernebanden.ganloseby.dk/ |