EDC Poul Erik Bech Fonden har valgt at donere 6. mio. kr. over de næste 5 år til Dansk Folkehjælp til projektet Skolestartshjælp. Det betyder, at flere børn af økonomisk trængte familier får mulighed for at få en god skolestart. Skolestartshjælp består bl.a. af en skoletaske, drikkedunk og madkasse, penalhus, let-læsebøger, en tablet og gavekort til køb af nyt tøj og læringsmidler
Værdigt trængende familier kan på Dansk Folkehjælps hjemmeside søge om hjælp fra 1. april-1. maj, og selve hjælpen uddeles ved udgangen af juli 2022. Dansk Folkehjælp lancerede deres nye initiativ Skolestarthjælp i 2020.
Om Donationen, siger Jane Bech, Direktør i Poul Erik Bech Fonden:
“Skolestart er en skelsættende begivenhed i livet. Det er vigtigt, at børn bliver en del af et positivt fællesskab i skolen og ikke føler sig anderledes grundet familiens økonomiske situation. Dansk Folkehjælp udfører et meget professionelt stykke arbejde i forhold til skolestartshjælp, og vi er glade for, at vi har mulighed for at bidrage med finansieringen. Med den flerårige støtte ønsker vi at give muligheden for, at der kan tænkes mere langsigtet og lette planlægningen.”
Selvom ansøgertallet til Skolestarthjælp er steget med 43% fra 2021 til 2022 har det med donationen alligevel lykkedes Dansk Folkehjælp at hjælpe alle ansøgere i år.
Modtager: | Dansk |
Støttebeløb: | 6.000.000 kr. |
Sted: | Danmark |
År: | 2022 |
Website: | https://www.folkehjaelp.dk/ |